Side 2 af 2

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: tors jan 12, 2017 18:09 pm
af Nielsenand
Det blev Dinitrol i Ballerup. Flinke mennesker + Januar rabat. Så skulle den gerne kunne holde mange år:-) Tak for input.

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: tors jan 26, 2017 9:55 am
af Claus
Nielsenand skrev:Claus hvilken behandling endte du op med? Kan du anbefale et sted øst for bæltet? V60éren skal have en tur snarest.
På forhånd tak.

/Anders

Det endte med at jeg købte noget Pava da jeg fik mulighed for at bruge et værksted og så gør det selv.
Og jeg her ikke fået klager :D

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: fre feb 10, 2017 9:38 am
af Koldstart
Koldstart skrev:...Spørgsmålet er så, om "billig" også er godt nok... Desværre har jeg gennem årene læst en del beretninger fra personer der har købt rustbeskyttelse gennem de allesteds nærværende "deal"-sites. Og det var langt fra rosende ord som stod at læse.


Læste i dag en ny artikel, der understreger netop den pointe jeg har citeret herover: http://www.bilpriser.dk/news.do?cid=newsletter6&newsid=5990. Citat fra artiklen om rustbeskyttelse købt gennem deal-site:

"Det gælder blandt andet tilbud på rustbeskyttelse, der har vist sig at være så dårligt udført, at tilbuddet reelt har været værdiløst. Blandt de stikprøvekontroller, som FDM er med til at udføre, er der fundet flere eksempler på rustbeskyttelse, hvor man hverken har afmonteret inderskærme eller har fulgt et sprøjteskema, som ellers er normal praksis."

Stakkels de som tror de har gjort en god handel, men i realiteten blot har udskudt en (må man antage) tiltrængt antirust-behandling 1, 2 eller flere år... :( :cry:

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: fre feb 10, 2017 9:50 am
af Nielsenand
Et tilbud kan nogle gange være for godt til at være sandt :) En første klasses Volvo skal man ikke gå på kompromis med 8) . Især ikke når vi snakker ~4000-5000kr for en ordentlig behandling, hvor man får billed dokumentation med.

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: fre feb 17, 2017 14:19 pm
af oakey
Vi solgte vores 940T / 330.000km / 1998 for nogle måneder siden.
Vi har haft den fra ny og den er aldrig blevet undervognsbehandlet.
Undervejs har jeg skiftet den ene forskærm på grund af tæring omkring stænklappen.
Der var naturligvis begyndende tæring i bunden, men det største problem hvad tæring angår, var stenslag i lakken.
De var alle vegne og svære at behandle selvom jeg var tidlig uden med skalpel og lak.
Det var ikke på grund af tæring vi solgte bilen.
Vibration fra kardan/bagtøj som flere i dette forum har oplevet, kunne ikke løses på trods af at flere mekanikere var involveret i opgaven.
Jeg vil spørge den nye ejer om han har løst problemet og bringe denne viden til Volvosnak.
----
Jeg vil bestemt ikke fraråde undervogsnbehandling.
Vores 'nyindkøbte' V70TN2 / 2008 /225.000km har fået en Dinitrol behandling i Roskilde.
Det har en simpel årsag: Jeg bliver snart pensioneret så vores V70 bliver sikkert vores sidste 'sjove' bil, - og den skal derfor holde længe.
--
Min erfaring med Volvo biler (se min signatur) er, at de nemt holder 20 år uden efterbehandling.
Jo, mine 245'ere (1981 og 1988) havde problemer med dørbundene, indvendig omkring bagskærmene, ved triplesamlingen bag kofangeren under bagklappen og frontklapens ombuk forrest.
Der blev svejst en del i de to biler :twisted: .
Min nuværende 850 har fået skiftet begge forskærme. Volvo's rustbehandling havde en blind plet på midten af begge skærmes inderside. Der rustede de igennem, - lige midt i pladen!
Det er planen at den bil kommer til at fylde 22 år før den bliver skiftet ud. Jeg ville sikkert være i stand til at holde den kørende til den blev 30 år, men jeg har ikke en garage og det er ikke længere sjovt at ligge under en bil ude i vejret når man er over 60 år :mrgreen:

/oakey


/oakey

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: ons aug 09, 2017 11:41 am
af Mads Valther
Min gamle 740 smører jeg ind i spildolie en gang om året.

Re: Pava eller Dinitrol

Indlæg: tors aug 17, 2017 21:09 pm
af GertH
Jeg har en 850 fra 1992. Den er pavabehandlet flere gange og den er vel nærmest rustfri. Det eneste jeg kan finde er rustområde på 7-8 cm over forrude samt 10 cm af skærmkant forrest ved venstre baghjul. Jeg roder en del med Audi der er galvaniseret på karossen. Det har altid undret mig, at de ikke galvaniserer for og bagbro.