Jeg er på kig efter en bil til vores lille familie - to voksne og to børn (0 og 8 år). Jeg har overvejet at lease en VW Touran eller en Volvo V60. Tanken om helt ny bil og ingen uforudset udgifter tiltaler, men prisen er også derefter, og man bruger hurtigt 130-150.000 kroner over tre år.
Nuvel, sagen er, at jeg overvejer en ældre Volvo V70 benzin. Det er en sand klassiker, og den dækker absolut vores behov bedst. Men jeg ved for lidt om bilen, og kunne have brug for nogle kloge Volvo-eksperters råd til, om jeg skal kaste mig ud et et brugt V70 projekt.
Vi har et budget på mellem 80-120.000 kroner, men hører gerne om forslag, hvor det kan betale sig at bruge lidt flere penge og få noget markant bedre.
Hvilken årgang og model bør man vælge?
Automatgear elle manuel i forhold til reperation?
Hvor langt må den have kørt?
Skal man være bekymret for rust i modellerne omkring 2005 og 2007?
Hvad skal man være særligt opmærksom på?
Jeg håber meget, at I kan hjælpe, så jeg forhåbentligt kan blive tryg Volvo-ejer for første gang
/Lasse