Det er jo faktisk det vi har her i Volvosnak. Det er blot en flad database, men du kan søge på alt muligt. Eneste problem er, at der ikke findes en fastlagt kodeks for, hvad man skal kalde sine artikler, så en søgning giver ikke nødvendigvis pote hverken første, anden, tredie eller tiende gang. Hver fugl synger med sit næb, hvilket i høj grad er tilfældet her i forumet. Og folk har det med at trække alle mulige andre ting ind i en tråd, så den efterhånden vrider sig ud af starten. Det gør ikke tråden mindre læseværdig, jeg vil sige tværtimod, men hvis man udefra skal danne sig et overblik over kaos, ja, så når man frem til, at det er - kaos. Og kaos kan ikke sættes på formel.
Det var jo her vi skulle have nytte af vores redaktører. B23Trige har sidst været online 6. juli
2008 og Sako75 har sidst været online 15. juli 2009. Shadows dukker op med ujævne mellemrum, og den eneste vedholdende aktive er Ingemann. Ingen af dem fungerer dog som reelle redaktører, altså REDIGERER. Det her er ikke en kritik af deres virke, selvom det bestemt lyder sådan, men blot en tør konstatering af tingenes tilstand. Vi er her, men burde måske være derovre et eller andet sted. Men vi er alle frivillige og bruger vores fritid i større eller mindre grad, hvilket kommer rigtig mange Volvokørere til gavn. Og det er vel det der tæller?
Men jeg ved godt, hvad du mener, problemet er blot at opbygge strukturen i en sådan relationel database. Hvis den skal fungere rigtigt, så skal programmeringen af databasen kende alle løsningsmodelsstrukturer for alle givne symptomer, for at kunne bruges, og det er nok for stor en mundfuld. Alle relationerne skal jo være på plads, ellers stopper man pludselig halvvejs.
Og hvordan propper vi så nye symptomer ind i databasen? Det bliver noget af et projekt! Ikke engang VADIS tilbyder en sådan løsningsmodel.
Hvis vi kigger på hvordan vores svenske brødre har lavet det, så er såvel svxc.se som jagrullar.se delt op i modellerne samt nogle generelle rubriker såsom bilstereo, generel diskussion o.lign. svxc.se har dog er særlig smart rubrik, som hedder Mektips, hvor den enkelte forklarer fremgangsmåden i fx at udskifte et rat, udskifte sidespejle, udskifte til xenonlys osv. Men redaktørerne er ganske aktive, så titlerne bliver mere sigende og derfor nemmere at søge i.
Men Kristian er ikke meget for forandringer. Da flere forummedlemmer foreslog nye redaktører (Småsur og Klågem) ønskede han ingen ændringer. Det skal nok også tilføjes, at hvis Volvosnak skal deles op i fx modellerne, hvem skal så sidde og sortere alle 13.092 indlæg? Kristian vil nok betakke sig, og det tror jeg alle andre også vil