Side 1 af 1

Til redaktørerne

Indlæg: søn jan 17, 2010 15:47 pm
af Ulrik Friis
Et indlæg jeg har skrevet, som handlede om en vurdering af BSR, blev af en redaktør pillet ud af en tråd og oprettet som en selvstændig tråd med samme navn (BSR Trimning trin 1 - Er det pengene værd?). Det kunne se ud som som jeg selv havde oprettet en tråd alene med det formål at advare mod BSR.

Jeg mener ikke det er god redaktionel skik at foretage den slags krumspring UDEN at spørge mig. Mit indlæg var skrevet i en sammenhæng, som det blev hevet ud af, hvorefter jeg fremstår, som eksplicit kritiker af BSR.

Jeg kan oplyse, at hvis jeg var blevet spurgt havde jeg sagt nej.

Re: Til redaktørerne

Indlæg: søn jan 17, 2010 17:13 pm
af VolvoSport
Hvor er det oprindelige indlæg vedr. BSR?
Det skulle vel ikke tilfældigvis være således, at de/det foregående indlæg i tråden er blevet slettet, og så er dit indlæg kommet til at stå øverst? Hvis du forstår? Bare en mulighed, for jeg synes ikke rigtige der dukker andet frem, når jeg søger på BSR.

Mvh Christian

Re: Til redaktørerne

Indlæg: søn jan 17, 2010 17:45 pm
af Shadows
Tråden Min V70 - 2006 viewtopic.php?f=11&t=4005 fik nogle til at diskutere BSR og trim generelt. Jeg forsøgte at rykke den del ud som ikke omhandlede trådskaberens Galleritråd. Men det drillede og der jo ikke lige nogle brugsanvisninger med her, og man er jo ræd for komme til at slette noget. Og det blev der ikke her.
Så det blev "kun" det første indlæg om trim/BSR som er kopieret og flyttet. Som man kan se, er det brugeren Ivor som spørger til BSR trin 1, og så går snakken :D

Re: Til redaktørerne

Indlæg: man jan 18, 2010 9:31 am
af Kristian
Men Ulrik, selv om tråden er flyttet er der jo ikke ændret ved det du har skrevet, og du har vel ikke skrevet noget du ikke mener?

Re: Til redaktørerne

Indlæg: ons jan 20, 2010 0:33 am
af Ulrik Friis
Der er forskel på at aflevere et indlæg i en igangværende debat i en tråd, uanset om tråden vælter udenfor emnet, og så til at stå som trådskaber på noget, som er taget ud af en sammenhæng. Jeg vil gerne selv bestemme, hvilke tråde jeg skaber.

Det er korrekt, at der ikke er ændret i det jeg har skrevet, og selvfølgelig står jeg ved, hvad jeg skriver, men det er ikke det det handler om her. For nu ser det ud, som om jeg starter en tråd, der tager udgangspunkt i en kritik af BSR, og det er en helt anden og stærkere udmelding. Og det ønsker jeg ikke. Mit indlæg var et konkret råd til en som ville vide om det var pengene værd. Og som tråden også viser, er der både positive og negative oplevelser ved BSR.

Jeg accepterer Shadows' bøvl med at få det til at makke ret og forklaring og intention, men en anden gang skal han sgu spørge først, eller også skal han selv indlede tråden med en forklaring om hvorfor denne diskussion er trukket ud af en anden tråd.