Klågem skrev:Er der nogen der har erfaringer på dette område.
Jeg har rodet en del med bilstereo gennem de sidste 10 år, så lidt erfaring har jeg da.
Først og fremmest. Glem alt om Watt når vi snakker højttalere. Det kan man alligevel ikke bruge til ret meget. Nu ved jeg ikke med sådan en SC-801 om den har indbygget forstærker, eller om der sidder ekstern forstærker på, men under alle omstændigheder er det vist ikke flere hundrede watt man har til rådighed fra sådan en.
Du bør derfor gå efter nogle højttalere med en høj følsomhed. Jo højere følsomhed højttalere har, jo nemmere er de for radioen/forstærkeren at spille op. En højttaler med en følsomhed på 89 dB kommer der ikke meget lyd ud af ift. en højttaler med en følsomhed på 98 db.
Hvis 855 ellers ligner S70 vil jeg mene at du har brug for 2x2 stk 6½"-enheder til dørene og 2x2 stk. diskanter til hhv. instrumentbord og D-stolper. Hvis det er tilfældet vil du nok komme nemmest omkring opgaven ved at investere i 2 combosæt som f.eks Boxter ProComp Combo65
http://www.autohifi.dk/shop/varer.asp?CategoryID=62
(mærket kan være hvad man nu end synes ... det er mere for at vise princippet)
Fidusen er at der medfølger delefilter, og man slipper derfor for at begive sig ud i serieforbindelser/parallelforbindelser af flere enheder for at holde sig i nærheden af d 4 Ohm sådan en radio helst skal ha som samlet højttalermodstand pr. kanal.
Combosættet med mellemtoneenhed, diskant og delefilter vil samlet set være på 4 Ohm, og er derfor lige tilpas.
Du skal dog være opmærksom på at det muligvis bliver brug for lidt hjemmesløjd, hvis du vælger at købe enheder som de ovenfor nævnte. Der kan blive brug for at tilvirke et stykke plade diskanterne kan sidde i i instrumentbordet, ligesom du nok ikke slipper for at finde loddekolben frem, da de med garanti ikke har samme stik som Volvo´s højttalere.
Vil man have 100% plug-and-play er der nok ingen vej udenom Volvo´s egne højttalere.
Et råd kunne være at tage de forskellige gamle enheder ud, og tage dem med til en bilstereoforhandler. Så er det ingen sag at sammeligne for at se om skidtet passer. Endnu bedre er det at tage hele bilen med og evt. låne de nye enheder med ud på gaden til bilen og se om de kan sidde i hullerne.
Håber lidt af det ovenstående kan bruges ?
MVH Peter C: