Hej kære Volvo rødder,
Motoren i min dejlige 855W56 har udviklet en ubehagelig lyd gennem de sidste års tid.
Beskrivelse af bil:
Type: 850 Stationcar type LW56
Motor: B5254T
Gear: Automatic
Andet: Aircon (manuel)
Det er en tilsyneladende en kampagnemodel, - den første ejer var en Volvo forhandler (3mdr/<10.000km).
Ejer nr. 2 købte den i 1997 og kørte den indtil 2006 (150.000km) da jeg købte den. Den har nu kørt 203.000km.
Beskrivelse af problem:
Lyden er en tak-tak-tak der følger motor omdrejningerne. Jeg kan ikke afgøre om lyden følger krumtappen eller knastakslen, men det er højst et 'tak' pr omdrejning af krumtappen.
Da jeg først bemærkede lyden var den svag og forsvandt når motoren blev varm. Efterhånden tog det længere tid fra motoren blev startet til lyden forsvandt. Nu det er blevet koldt (det er ikke sikkert
at der er nogen sammenhæng) forsvinder lyden ikke helt, selv efter 30km.
Lyden tager til når jeg accelererer, er svag eller væk når motoren ikke trækker. Motoren har ikke problemer hvad angår ydelse, så vidt det er muligt at fornemme på glat underlag.
Lyden ligner den jeg havde i min gamle 240/1988 selv efter jeg havde skiftet stempelringe og slidte lejeskåle i bunden af plejlstængerne. Volvo sagde dengang at det var stempelraslen......!?
Inden for den sidste uge er Lambdasonde lampen tændt. Fejlkoden er P0102 - Mass or Volumen Air Flow Low Input. Fejlen kan resettes men kommer tilbage efter kørsel, - tiden / den kørte afstand til
fejlen kommer tilbage varierer. Jeg regner med at det er et seperat problem.
Mulige årsager / motor historie:
Et halvt år efter at jeg havde erhvervet bilen begyndte den at dryppe sine safter (motorolie) ud over fliserne i vores indkørsel. Desuden tændte Lambdasonde lampen (jeg kunne ikke udlæse fejlkoder på
det tidspunkt). Min mekaniker fik til opgave at skifte pakdåsen på krumtappens udgang til gearkassen og skifte gearkasseolie (automatic) nu har befandt sig i det område alligevel. Da han havde gravet
sig ind i opgaven ringede han og fortalte at udblæsningsmanifoldens pakning (mod topstykket) var blæst ud og burde skiftes, - det var formentligt årsagen til Lambdasondens lampe var tændt. Alle hans
forslag blev accepteret og bilen kørte som en drøm da jeg fik den tilbage.
På en tur i Sverige i efteråret 2008 stoppede min vandpumpe med at fungere. Da det var søndag og alle skulle på arbejde mandag kørte jeg hjem på temperaturmåleren. I starten kunne jeg køre 70km/t men
inden jeg nåede hjem var jeg nede på 40km/t med stop undervejs. Temperaturen nåede aldrig op i det røde område på den tur. Min mekaniker ville absolut skifte toppakningen, mens jeg hævdede at det bare
var vandpumpen der havde opgivet ævred. Det havde han aldrig hørt om. Jeg bad om at få stumperne og kunne konstatere at pumpehjulet (af plast, er der nogen der har set sådan et?) var knækket ved akslen
og derfor ikke kunne gøre sit arbejde. Efter jeg fik bilen tilbage fra mekanikeren kørte den igen som en drøm indtil: tak-tak-tak.
Jeg har tre spørgsmål:
Er der nogen der kan diagnosticere problemet eller give råd til at finde årsagen?
Hvis problemet viser sig at være døden for min motor, er der nogen der har erfaringer med at købe en ny B5254T?
Er der nogle spørgsmål jeg burde have stillet?
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Oakey


