Hej unge mand
J.B.,
Da jeg nærmer mig de 60 år er udtrykket 'ung mand' en bred beskrivelse, men jeg antager at du er i starten af 20'erne.
Det er nemt for mig (volvoejer siden 1986) at forstå din facination af 'herregårdsvogne', selvom udtrykket stammer fra en tid hvor det nærmere var udtryk for gammel mand med blød hat.
Som jeg kan forstår så leder du efter en 'Voldsom Volvo'.
Du er nok for ung til at have set de børneudsendelser jeg hentyder til så prøv lige at se dette klip:
http://www.youtube.com/watch?v=VwsJU70kNwETilbage til dit bilvalg.
Hvis du vil bruge dine hårdt tjente penge på en bil der rykker så er en Volvo 850, eller bedre V70 ikke noget dårligt valg.
Alle bilmærker og alle deres modeller har styrker og svagheder og det er også tilfældet med Volvos 5-benede modeller.
Den 5-benede aluminiums motor der ligger i 850 og V70 mm. er nærmest uopslidelig hvis den grundlæggende vedligeholdelse er blevet udført.
Hvis skift af motorolie, oliefilter og tandrem er blevet udført indenfor intervallerne og bilen ikke har været ejet af en 'Brian' (undskyld Brian) så er der stor chance for at motoren ikke fejler noget væsentligt.
Da du søger en bil med manuelt gear vil jeg kun sige at hvis du ender med en automatic så check at den ikke 'rykker' i gearene.
Det kan betyde at gearkassen er slidt eller mindst at den trænger til at få skiftet alle 15 liter olie (eller er det mere?).
Der er typisk ikke meget rust i en 850/V70, men jeg har skiftet forskærme på min 850T/1997, - rustet op indenfra.
850 og de første modeller af V70 har problemer med rust under vinduet i bagklappen, - check det.
Der er sikkert mange i dette forum der kan uddybe de problemer der er med denne modelrække, men få der vil fraråde dig at købe en af kvalitetsgrunde.
Når du skal købe:
Har du skruet på biler?
Hvis ikke så find en 'bilhaj' du kan stole på og tag ham med når du skal se på de tilbud der lokker dig, - fire øjne ser bedre end to.
Lad være med at købe den første du ser. Efterhånden får man øje på problemer som man ikke så første gang.
Når nu du har købt den kraftfulde Volvo du gerne ville have så lad være med at køre så jeg kommer til at læse om dig i avisen under dødsannoncer.
Bemærk iøvrigt at når man rigtig fyrer op under turboen så har ihvertfald 850'erne det med at 'slange' lidt.
Dvs. at forhjulene kan finde på at spinde skiftevis i den ene og anden side hvilket betyder at bilen trækker til højre eller venstre, - det kan være voldsomt hvis man har en tung højre fod.
Jeg ønsker dig alt held med dit indkøb og din nye, brugte Volvo.
Velkommen i klubben af tilfredse Volvo ejere.
Jeg håber at det ovenstående giver dig mening.
0akey