Hej Volvo folk,
Vi har i familien netop købt en dejlig og ekstrem velholdt V70 2,0 benziner årgang 1997. Har aldrig været til Volvo, men altid haft stor respekt for mærket. Den skal bruges som bil nummer 2 og passes og plejes bedst muligt. Den skal holde i mange år. I min søgning efter en stor, sikker og velkørende station car kom jeg hele tiden tilbage til Volve 850/V70. Fantastisk bil. Især motorlyden fra de 5 cylindre er herlig.
Nå, den skal have et stort service som jeg selv laver. Har adgang til lift. Nedenfor er hvad jeg vil lave på bilen, men vil meget gerne høre fra jer nye kollegaer om der er noget jeg har glemt eller noget i mener jeg skal huske eller være opmærksom på når jeg alligevel er i gang.
Olie og filterskift på motor.
5 nye tændrør.
Nyt luftfilter.
Olieskift på gearkasse (manuel).
Kontrol af væsker.
Kontrol af bremser.
Tjek af undervogn.
Til sommer vil jeg skifte benzinfilter samt dræne kølevand og komme nyt på.
Bedste Volvo hilsner.




