Jeg har for et par måneder siden købt en V50 Drive. Bilen begyndte at lugte lidt surt og vi fandt ud af at gulvet ved højre bagsæde var gennemvådt. Det var efter en periode uden regn. Vi fik gennemtørret gulvet og behandlet det med antiskimmel middel og har kørt uden måtte for at få fugten bedst muligt ud.
Nu har jeg så erfaret at der atter er fugtigt på samme sted. Jeg tænker at der kan være to mulige forklaringer, da der også nu har været tørt vejr, så det næppe er fugt udefra:
1) Den gamle fugt har været mere omfattende end jeg regnede med så det underliggende materiale ikke er tørret ordentligt igennem og så slår igennem nu, hvor måtterne er på igen.
2) Fugten kan måske komme fra luftdyserne under sædet ( det er der fugten er værst)
Er der nogen der har erfaringer med dette? Hvis det er fugt under gulvet, hvordan gennemtørres dette så bedst?
Hvordan fugten fra starten er kommet har jeg ikke en entydig forklaring på. Men der KAN have ligget en vandflaske der var gået læk. Jeg synes blot at den mængde vand ville have været væk for længst efter det jeg har beskrevet ovenfor.
God Sommer til alle
Morten