Jeg har læst om højt olieforbrug og en kur som angiveligt dur. Den kaldes WD40-kuren (endelig noget fornuftigt at bruge WD40 til) og er beskrevet på Saab-forum (der er nogen ganske habile mekker-wizards på det forum

).
ThorJensen Saab-forum 7/10 2913 skrev:Nu gjorde en anden bruger herinde mig opmærksom på, at der også er en søster klub over åen, Saabturboclub.com.
Det var naturligt for mig, at jeg selvfølgelig søgte på mit problem og oprettede tillige en tråd derom. Jeg fik ligsom her på siden hurtigt svar, og jeg blev spurgt, om jeg havde prøvet "WD40" metoden. Den går ud på følgende:
Hvert forbrændingskammer fyldes med WD40, og ideen er så, at det over natten vil opløse den koks, som får stempelringe og evt. olieskraperen til at sidde fast. Er mængden i kammeret næsten den samme, når der tjekkes igen, burde der ikke være problemer i den cylinder. Problemringe skulle løsne sig efter denne metode. 35 personer har i hvertfald tilkendegivet, at det løste deres olieforbrug.
NB. Jeg har kørt ca. 750km efter den store rens i Brædstrup, hvor der kom ny olie og filter på.,jeg gjorde så den fejl, at jeg ikke tjekkede oliestanden, da jeg kom hjem, så derfor intet udgangspunkt på dagen. Jeg hev så oliepinden i går, og den var 4mm under max. Det skal lige siges, at jeg er ret sikker på, at der ikke blev hældt noget olie i filtret, da det blev monteret, og efterfølgende hældt 4liter i. Så måske det forklarer de 4mm??
ThorJensen Saab-forum 24/10 2913 skrev:Nå, lidt nyt i olieforbruget.
Oliestanden er midt på oliepinden efter 1000km, så det er en forbedring med 0,5liter på 1000km. Det vil så sige, at al den BellAdd rens i Brædstrup har gjort forbruget bedre. Men altså ikke fuldstændig løst problemet.
Nu er der indkøbt 5 liters dunk WD40 og en BellAdd Service rens 3 til olien.
Instruktionen til frigørelse af skrabe- stempelringe "WD40 metoden" er som følger:
1- kør motoren godt varm, af med tændingsmodulet og tændrørene.
2- stil gerne stemplerne i samme højde
3- fyld hvert kammer helt op med WD40
4- tjek efter fx 6 timer, om standen er faldet i nogen af cylindrene - efterfyld!!!
5- bliv ved med at efterfyld indtil standen bliver stabil. Kan tage nogle efterfyldninger før succes.
6- tap olien af og skrot filteret.
7- tjek og rengør tændrør - evt. ny.
8- sug WD40 ud af kamrene og afslut evt. med trykluft.
9- ny olie og filter
10- start bilen og vær beredt på "røg mas'kin" de første km
11- kør 100-200km og hæld så en BellAdd Servicerens 3 i olien og lad stå i tomgang i 15min.
12- tap olien ud og tøm filteret for olie (for at fjerne evt. rester af WD40)
13- skru filteret på igen og hæld din favorit olie på.
Ovenstående er taget ud fra svenske erfaringer på div. tråde omhandlende stempelringe, der har sat sig pga. koks mm.
I hører nærmere indenfor nær fremtid, om ikke også det løser mit problem.
ThorJensen Saab-forum 27/3 2014 skrev:WD40-metoden har fuldstændig løst problemet, så den største "thumbs up" herfra. Olieforbruget har dog haft en negativ effekt på tændrørene, da to af rørene tydeligt har fået en lys brun overflade, så de står for en udskiftning. Jeg mærker en svag "hakken" omkring 3000omdr, når jeg har pedalen i bunden. Dette forsvandt sidste gang tændrørene blev skiftet, men kom hurtigt igen, da jeg på det tidspunkt ikke havde løst olieforbrugsproblemet.
Du må bare igang
Hvis du læser denne tråd, kan du se at de symptomer han beskriver ligner dine meget:
http://www.saabklubdanmark.dk/index.php?name=PNphpBB2&file=viewtopic&t=26476Jeg skal hverken udtale mig om visdommen i denne kur eller om det vil hjælpe på dine problemer

Men Thor fik åbenbart fikset sin bil billigt, så måske kan du gøre ligeså?