Hej alle.
Er der nogen, der har erfaring med en komplet udrensning af kølesystemet på en B18? Jeg kunne ifm. påfyldning af kølervæske konstatere, at der var en del rustent og mudret vand i køleren. Jeg har på et tidspunkt set i Wheeler Dealers, at man kan udskifte den almindelige vand/kølevæske-blanding ud med en vandfri (og dermed rustfri!) kølevæske, der først fryser ved -40 og koger ved 120 grader. Dermed sker der en mere effektiv nedkøling af motoren. Da væsken først koger ved 120 grader, kommer kølesystemet heller ikke under tryk, da der ikke udvikles damp. Nogen der har erfaring med denne type kølevæske?
Før påfyldning af denne nye type kølevæske, skal kølesystemet renses ud. Jeg har læst, at dette kan gøres med en decideret rensevæske specielt fremstillet til formålet - alternativt kan det gøres med en vand/eddikesyre-blanding.
Er der nogen der har prøvet dette før?
Gode råd efterspørges!


