Forleden opdagede jeg den højre bærekugle var så slidt at den kunne slippe bærearmen hvornår det skulle være - der var 1 cm slør op og ned !!!.
Jeg lod bilen stå, og fik fat i en bærekugle, det regnede jeg for en smal sag.
MEN jeg kunne ikke få den nye bærekugle op på plads i lejebukken, trods flere forsøg, sliben med sandpapir m.m.. indtil jeg opdagede at den nye bærekugle havde en skarp kant, så den mindste smule kæntring i hullet, gjorde at den pløjede en lille vulst af aluminiummet op. Nu bliver jeg nødt til at tage hele lejebukken af og montere bærekuglen ordentligt.
Første spørgsmål - Den spænder kun på de sidste ca. 5 mm ind i hullet, men jeg går ud fra det er nok, når den skal bankes godt og grundigt for at komme ind ??
Punkt 2 jeg lige ville spørge om - hvordan ved man om der er blevet trukket for meget i drivakslen, i første omgang havde jeg ikke løsnet centerbolten, jeg havde bare drejet lejebukken foran trianglen ( bærearmen ) Drivakslen spænder udad i sig selv - er der fjeder i den ? Det hele har jo rørt sig lidt, med al den banken på bærekuglens beslag.
Alt virker dog normalt når jeg skubber drivakslen ind på plads.
Hvor meget skal boltene til bærekuglen spændes med ?
Gode råd er velkomne !!