Kim S skrev:altså .. i 25 til 30 % af ulykker er der sprit i blodet = der er større chance for at komme ud for en ulykke i ædru tilstand, 30 til 40 % af ulykker sker pga betjening af telefon/radio osv, og 30-40 % sker pga. fart.... vi er over 100% af alle ulykker og så er alle de andre grunde ikke taget med... som... ren og skær dumhed, alder, defekte køretøjer heriblandt misligeholdte osv osv ..... altså min holdning til EXPERTER og UNDERSØGELSER ... ja den kan i nok regne ud hvor er
vi har spurgt danmarks befolkning....og 69 % siger nej... ( undersøgelsen er fortaget på 1000 tilfældige mennesker )... så 1000 er gennemsnittet af en befolkning på 5 millioner.. øhhhhh
Kim - du kommer med mange fornuftige argumenter ifm. dæk, men i ovenstående linier rabler det altså for dig. Dine citater fra statistikker om trafikulykker er meget upræcise: 25-30% - her er vi oppe på en usikkerhed på målingen på 20%. 30-40% - her er usikkerheden på målingen ca. 30%. De statistikker over trafikulykker jeg har læst er langt mere præcise, end det du her citerer. Og det er kun dig der kan komme over 100%. Årsagerne kan nemlig undersøges og fastlægges, så det bliver til fakta. Det kan godt være du ikke har en positiv holdning til eksperter og undersøgelser (og måske fakta), men så bør du stille dig selv det spørgsmål: Hvordan er min Volvo blevet til? Nå jo, her har en laaaang række eksperter siddet og regnet og regeret og brugt undersøgelser af både det ene og det andet, hvorefter der triller en ny Volvo V70 ud af fabrikken. Hvordan mon det er gået til? Her har man bl.a. brugt undersøgelser af trafikulykker til at lave en sikker bil.
Du påstår, at fordi der i 25-30% af ulykkerne er sprit i blodet, så er chancen for at komme ud for en ulykke i ædru tilstand større. Det er simpelthen noget vås. For det første opererer man ikke med 'chancer' i en sådan sammenhæng men med 'risiko'. Du bytter rundt på to begreber. Du har en chance for at vinde i lotto, du har en risiko for at få en tagsten i hovedet. Man siger ikke, at du har en chance for at komme ud for en ulykke eller der er risiko for at du vinder i banko næste gang. Når du er så polemisk, vil jeg råde dig til at bruge ordene i deres rigtige betydning.
Når man laver undersøgelser hos den danske befolkning, bruger man et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Dette udsnit består af ca. 1.500 personer. Her er gamle og unge, fattige og rige, folk i og udenfor arbejdsmarkedet, kvinder og mænd mv. Dette panel er slet ikke tilfældigt, det er nøje udvalgt. Så du må have læst forkert, der hvor du får opfattelsen af at undersøgelsen er foretaget på 1000 tilfældige mennesker.
De virksomheder, som foretager den slags undersøgelser, er marketingfirmaer. Dvs. de skal sælge nogle produkter, og hvis ikke deres målinger holder stik, så er de færdige på 'undersøgelsesmarkedet' i løbet af nul komma fem.
Det du leverer i de citerede linier er med et fremmedord den rene demagogi (usagligt og følelsesbetonet), hvor du ved at fordreje kendsgerningerne (fakta) søger at undergrave eksperter og undersøgelser. Og det synes jeg ikke er i orden.