Ja... Man kan da blive helt glad for sådan en Volvo-diesel, når dråberne strækkes.
Men træerne vokser nu ikke ind i himlen. Vores 5-benede D3 (med 185+ hk) spadserer ca.19 km/l mellem Vedbæk og Roskilde, i disse dage uden forstyrrende kø.
Jeg ved dog at det er en stakket frist. Inden længe er elastik-kørslen tilbage på motorvejen og så er det vel også snart tid til afbrænding af partikelfilteret. Når det sker, kan jeg ikke få gennemsnittet meget over 15 km/l.
Men brændstoffet er faldet i pris denne sommer! Lidt usædvanligt, for de snu diesel-pushere plejer nok at passe deres besøgelsestid, når familien Danmark skal ud og rulle på sommerlandevejene