Hej!
Jeg har gennem flere år fulgt med her på Volvosnak og fået mange nyttige informationer, nu har jeg brug for jeres hjælp...
Jeg har en XC70 3,2AWD aut. fra 2008 (skøn bil i øvrigt!), som af og til har en urolig motorgang - ved ca. 15-1700 omdr. og minimal gas, rykker den lidt, nogenlunde det samme gør sig gældende ved 14-1500 omdr. med neutral gas (friløb ned af bakke) - nogle gange er det tydeligt, andre gange er der ingenting.
Jeg har indtil videre fået gjort følgende:
- udlæst fejl 2 gange ved Volvo (på værkstedet) - resultat; ingen fejl
- udlæst fejl under kørsel, også ved Volvo - resultat; ingen fejl
- skiftet tændrør (originale!) - ingen mærkbar ændring
- nulstillet gearkasse adaption - ingen mærkbar ændring.
- fået undersøgt undervogn/affjedring mm. - ingen fejl konstateret (alle bøsninger mm. er ok)
Inden jeg bare begynder at få udskiftet en masse dyre dele, i blinde, vil jeg gerne høre om der er nogen her i forummet som kan bidrage med hjælp til at indkredse problemet.
Jeg er bekendt med at der ikke kører mange Volvoer med 3,2 motoren, her i landet, så erfaringer fra andre nyere benzin motorer er også særdeles velkommen.
vh. Christian