Ujævn tomgang på Volvo 1800E

Motor, gearkasse, drivaksler og bagtøj.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Ujævn tomgang på Volvo 1800E

Indlægaf andersweile » ons jun 18, 2025 21:49 pm

Hej alle.

Jeg har en Volvo 1800E, årgang 1972 med en B20F og har problemer med ujævn tomgang.
Bilen er med elektronisk Bosch K-jetronic indsprøjtning og bilen kører med for fed blanding.

Udstødnings- og tændrør er koksede.
MAP-sensoren er testet og ser ud til at virke efter hensigten. Modstanden over terminalerne er indenfor tolerancen og den er vakuum-testet. Der er ikke fundet nogen utætheder i kammeret.
Tomgang kører omkring 800 o/m og bilen accelererer generelt ok, uanset om motoren er kold eller varm. Den kører på alle cylindre.

Der er ingen umiddelbare lækager på relevante gummislanger.

Jeg har endnu ikke testet brændstoftryk, men der er et manometer på vej i posten.
Herudover har en mekaniker for nylig justeret tændingen (jeg kører med en 123ignition) med en tændingspistol og den kørte fint derfra.
Ca. en måned efter opstod problemet.

Er der nogen, der har nogle forslag til, hvad der kan forårsage den ujævne motorgang?

Det skal også lige nævnes, jeg har haft et andet problem med den for nylig, hvor der nærmest ingen motorkraft var. Det var tilsyneladende en dårlig forbindelse til temperatursensoren, for jeg hev lidt i spadestikket, hvorefter den kunne trække igen. Den ujævne tomgang fik jeg dog ikke bugt med.

K-Jetronic har en skrue på siden af styreenheden, hvor blandingsforholdet kan reguleres. Jeg er imidlertid lidt tilbageholden med at justere på den - for ligger problemet et andet sted, er det mere en slags symptombehandling at justere på skruen. Herudover vil jeg helst ikke skyde flere ubekendte ind i ligningen uden først at have konsulteret mig med "panelet".
andersweile
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: søn jun 01, 2025 23:21 pm

Re: Ujævn tomgang på Volvo 1800E

Indlægaf Volvos » ons jul 23, 2025 9:33 am

Jeg kan se, at det er en halvgammel tråd, så du er måske allerede videre.

K-Jetronic er et fint system, når det er justeret perfekt ind - og det er desværre de færreste, der er i stand til det - især i dag.
Det er ved at være mange år siden jeg havde den slags mellem fingrene, så bær over med mine sparsomme input.

Årsagen til dårlig tomgang ligger ikke nødvendigvis i K-Jetronic enheden, men kunne sagtens skyldes en utæt benzindyse (har du adgang til en CO-måler)

Som jeg lige husker det, er den udstyret med en lufttilskudsglider. Hvis ikke den kan bevæge sig frit eller er fuld af snavs kunne det måske være årsagen.


Hvis du skal til at justere på sådan et system, hvor hovedenheden nok mere er mekanisk end elektronisk er ikke bare lige og som minimum skal du have adgang til en CO-måler.

Dine tændrør skal være i perfekt form, når du går i gang.

CO-justering - der skal demonteres en kappe på siden af enheden som jeg lige husker det - og en ny skal monteres, da den ellers kan suge falsk luft. Som jeg lige husker det, er det typisk en lille messingkappe.

Har du kigget på Youtube, blot et eksempel:
https://www.youtube.com/watch?v=ynwSQJyhhiw

Du burde kunne finde meget på Youtube og ellers må du i gang med at studere systemet, hvor bl.a. Hella tidligere udgav nogle "lærebøger".
Du kan vist også finde lidt information i bogen "Mekanikerens følgesvend" eller tilhørende lærebog "Autobogen". Disse er nok mere systembeskrivelse, hvor du mere er årsagssøger, men for at kunne fejlsøge på et system, skal du have en god forståelse af funktionen.

Denne kanal er heller ikke helt tosset omkring de ændre systemer, såvel benzin som diesel: https://www.youtube.com/watch?v=-HdFXsanYNk
Mvh. Søren
Volvos
Erfaren bruger
Erfaren bruger
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: tirs jan 17, 2017 22:19 pm


Tilbage til Motor, Gearkasse og Bagtøj

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 4 gæster