945T/98 ABS lampe lyser
Min kære kones 945 har haft et problem med ABS lampen et stykke tid.
Og ja, både konen og bilen er kær:-).
ABS lampen lyser, men ikke konstant.
Typisk lyser den i varmt vejr og er slukket i koldt.
Jeg har målt sensorerne igennem og de er alle tre under 1 Ohm.
Jeg har afkoblet batteriet, ventet 10 minutter og forbundet det igen, - så snart motoren blev startet kom fejlen igen.
Som jeg forstår systemet:
Tre sensorer hver sin rotor (ved de to forhjul og i differentialet).
En eventuel knækket rotor kan ikke detekteres så længe hjul eller differentiale ikke er i bevægelse.
Det er kendt at ABS boksen i 850 kan få problemer med lodningerne hvor stikket er monteret i printet, men jeg har ikke kunne finde nogen informationer om tilsvarende problemer med 940'en.
Jeg har intet problem med at skille ABS boksen ad og lodde stikket om, men hvis der er andre, mere sansynlige årsager til fejl er der ingen grund til at splitte en velfungerende ABS boks ad, - den bliver aldrig som ny.
Gode råd søges.
/oakey


