Ulrik Friis skrev:FDM har ringet til mig, så jeg kan ikke citere direkte fra deres svar. Men den forklaring jeg fik i telefonen ændrer ikke noget ved min tidligere opfattelse, som jeg har givet udtryk for ovenfor. Reklamation drejer sig om mangler og årsager til samme.
Så lad os gribe fat i Købelovens tekst, nærmere bestemt §§42 - 54. (
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1419)
Paragrafferne handler om mangler ved den købte genstand og til sidst afsluttes med to års reglen for at reklamere over genstanden. Er det en væsentlig mangel kan køber hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Er den uvæsentlig kan købet kun hæves, hvis sælger har handlet svigagtigt.
Hvis en gearkasse går i stykker efter 2-4-6-8 måneder er der en mangel ved gearkassen, må man sige det kan udløse en reklamation over en væsentlig mangel, idet gearkasser skal kunne holde længere. Sælger kan ikke bruge argumenter, som at køber har kørt råddent eller lign., da gearkasser sælges til alle, og kørestil er ikke ens for alle. Selvom gearkassen tilsyneladende har været OK ved leveringstidspunktet, har der været en årsag til stede på leveringstidspunktet, som har fået den til at bryde sammen.
Der er sædvane for, at bevisbyrden for at påvise fejlen skiller ved 6 mdr. Bryder gearkassen sammen efter de 6 mdr. vil der påhvile køber nogle indledende omkostninger med at bevise årsagen til sammenbruddet. I dette arbejde skal antageligt indgå syn og skøn. Og køber skal også alliere sig med en advokat eller FDM.
Erfaringen med den slags sager er iflg. FDM nemlig, at så snart der kommer advokat bistand til stede på købers side, så ændres sælgers argumenter markant. Hvor sælger har kunnet bruge intimidering af køber for at skræmme ham, så skal sælger til at forholde sig til den konkrete lovgivning. Hvis køber føler sig dårligt behandlet, hænger det sandsynligvis sammen med købers manglende viden om loven og sine rettigheder. Dermed ikke sagt, at fordi man har ret at så får man også ret. Der vil altid være grænsetilfælde. Og ikke alting er firkantet.
§47 omtaler købers "pligt" til at undersøge den genstand han køber før købet. Her står, at køber ikke kan påberåbe sig mangler, der ved en undersøgelse
burde være opdaget af ham. Her vil fejl i en gearkasse, som virker OK til at begynde med, ikke give anledning til at reklamationen mister sin gyldighed.
Til Volvo4life: Jeg betragter ikke din fortolkning af lovgivningen som dokumentation. Jeg kommer også med min fortolkning af lovgivningen, som skrevet ovenover. Dokumentation er i mine øjne sager, som har været rejst af købere, og som de har tabt pga. at deres biler har haft en FDM brugtvognstest. Sager som kan underbygge din påstand om, at en brugtvognsattest intet er værd. Så længe det er udokumenteret er det en påstand.
Du hævder, at en FDMs brugtvognstest er bevis nok for, at bilen var i orden ved leveringstidspunktet. Men hvis gearkassen 3 mdr. efter går i stykker må man blot konstatere, at beviset ikke holder. Selv en bilukyndig dommer vil kunne se, at beviset ikke har nogen værdi.
Mit gæt på hvorfor vi ikke rigtig kan finde nogle domstolsafgørelser på denne slags sager er nok, at sælger giver sig.
???? Er ikke med længere. Håber sgu ikke at der er en jurist fra FDM der har givet dig det svar.
DET ER IKKE DE BESTEMMELSER DER GÆLDER I FORBRUGERKØB!!!!
I den "nye" Lov om køb er der et særligt afsnit der hedder Forbrugerkøb og starter med §72.
Formodningsreglen findes i §77a stk.3 og henviser til mangelsbegrebet i §§ 75a og 76.
Jeg fortolker ikke loven. Mit tidligere svar er forarbejderne til loven, som bruges til fortolkningsbidrag. Private meninger om loven tæller ikke her.
Til §77a stk.3
Det foreslås, at fejl mv. ved varen, der viser sig inden for 6 måneder efter varens levering, skal formodes at have været til stede ved risikoens overgang, medmindre der gør sig særlige forhold gældende.
Bestemmelsen er udformet som en formodningsregel. Afkræfter sælgeren formodningen, vil forbrugeren således skulle føre bevis for, at der forelå en defekt ved den pågældende vare på leveringstidspunktet.
Bestemmelsen er endvidere formuleret således, at formodningen alene skal opstilles, såfremt dette ikke er uforeneligt med salgsgenstandens eller den manglende overensstemmelses art. Er der ikke grundlag for formodningen, vil forbrugeren efter almindelige bevisbyrderegler skulle godtgøre, at defekten mv. forelå ved risikoens overgang (normalt ved leveringen).
Det vil være uforeneligt med salgsgenstandens og manglens art at opstille en formodning for, at f.eks. friske fødevarer, der efter en måned er gået i fordærv, var mangelfulde ved leveringen. Formodningsreglen tager heller ikke sigte på egenskaber, hvis tilstedeværelse er uafhængig af tidsfaktoren, f.eks. en vares oprindelse, ægthed m.v. I disse tilfælde er 6-måneders reglen ikke forenelig med den manglende uoverensstemmelses karakter.
Den direktivbaserede formodningsregel indebærer ikke, at mangelsindsigelser, der fremsættes efter udløbet af 6-måneders fristen, kan afvises alene under henvisning til, at der er forløbet mere end 6 måneder fra leveringstidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse regulerer alene spørgsmålet om bevisbyrden for, at en kvalitetsafvigelse forelå på leveringstidspunktet. Uanset om formodningsreglen finder anvendelse, er det således fortsat forbrugeren, som normalt har bevisbyrden for, at der foreligger en kvalitetsafvigelse.
Min tekst;
Undersøgelsespligten er ikke relevant her da det udelukkende er sælgers mulighed for at afvise en reklamation ved at løfte sin bevisbyrde der omtales. En FDM test omfylder de danske krav til almindelig bevisførelse og det vil således være køber der skal udfordre dette bevis.