Ja den 5-cylindrede benzinmotor findes stadig i turbo (T5) version i C30 og C70 her i DK. Men det lader til at C30'eren også er på vej ud. Det lader til at hele C30/S40/V50 platformen er i færd med at udgå på alle markeder. Men nu har de jo også nogle år på bagen og V40 er jo netop introduceret.
XC90'eren er jo også efterhånden en meget gammel svend, så de motorer der er tilgængelige er vel baseret på hvad der efterspørges og kan svare sig at allokere/producere og hvad der fysisk passer af de motorer de tilbage. Kan forestille mig at XC90 bliver solgt i meget lille volumen efterhånden da der er stærk konkurrence på SUV siden.
Men det bliver spændende at se hvad der kommer som efterløser til XC90'eren og resten af programmet. Er dog lidt bange for at designet går hen og bliver lidt for moderne og trendy. Men man kan jo håbe de lærer af deres fejl ligesom BMW der gik meget møg igennem for deres Chris Bangle designs.
Mht. den 5-cylindrede motor har jeg selv gode erfaringer med den, både som T5 motor i V70 og for tiden som T5 motor i V50. Den trækker godt og har en special 5 props lyd, så jeg er enig om at det er synd. Men den er desværre alt for gammeldags ift. motorer fra konkurrenterne. Især tyskerne har meget mere brændstofsøkonomiske motorer, endda med højere ydelse samt 6 propper med tryk. Så Volvo bliver nødt til at introducere motorer som kan være med på økonomien. Man kan så bare håbe at der alligevel kommer en 5-cylindret igen til trods for rygterne om at de vil holde sig til 4-cylindrede. Tror at de muligvis lægger lidt kraft i en seks cylindret men sikkert i V6 form - da Amerikanerne stadig ikke helt kan vænne sig til små motorer og USA er jo stadig et kæmpe marked for Volvo. Men trenden går jo stadig stærkt mod effektive motorer - med benzinpris på over 13 kr/literen er det jo også den eneste vej de kan gå.
ivor skrev:Den ultimative ydmygelse: Først at blive solgt til kinesere og derefter bruge Mazda motorer.
Det er meget mere ydmygende at blive i en skrantende virksomhed med dårlig virksomhedskultur. Der er sgu ikke nogen grund til at kimse af Kinesere, Amerikanere, Indere, Danskere eller hvad det nu skulle være - så længe der skydes penge ind og der ikke bliver foretaget ekstreme ændringer. Volvo havde det ikke godt under Ford's ledelse - det ved jeg fra flere folk jeg kender hos Volvo PV i Göteborg. Der var mange der flygtede til Volvo Lastbiler istedet. Den der arrogance med at alt ikke vestligt ikke er godt nok for vestlige mærker er jeg sgu noget træt af. Inderne ejer Jaguar og Land Rover. Malayserne ejer Lotus og Kineserne ejer Volvo. Hvis andre Amerikanere eller Europæere syntes Volvo er interessant så må de jo komme til fadet. Uden kapital reduceres firmaet i omfang eller går konkurs og så kan man selv vælge hvad man foretrækker at der sker. Om ikke så længe er der sikkert også flere danske virksomheder som bliver købt af ikke vestlige firmaer. Vågn op og lugt til kaffen - tingene ændrer sig og kapital taler.
V50 T5 Aut. Summum MY2005