Hej,
Jeg er så heldig at jeg må komme med til dette løb: http://www.plymouth-dakar.co.uk
Det drejer sig om at køre fra København til Gambia i løbet af 3 uger hvor der vil være passager med ørkenkørsel. Det skal understreges at det IKKE er et rally på tid. Man kører mere eller mindre i samlet flok og opgaven består i at kunne gennemføre overhovedet.
Jeg har derfor brug for en meget pålidelig bil som er meget nem at reparere hvis uheldet er ude. Den må heller ikke koste alverden. Når man kommer derned skal bilen foræres væk til velgørende formål. Det er uhyre vigtigt at bilen er pålidelig og nem at reparere men det er ligemeget hvor rusten den er, om den har buler, ridser, trafikskader osv. Den skal dog kunne forsikres i ca 3-4 mdr, dvs det med syn er kritisk - med mindre der findes en fidus.
Jeg tænkte derfor om en Volvo med en B18 eller B20 motor ikke var sagen, dvs fx en Volvo Amazon. Er det en dum ide at vælge sådan én? Som det ses fra hjemmesiden kører folk med ALLE slags biler, selv 2CV'ere, Golf II'ere, Mercedes W123 osv (med mere eller mindre stor success for der vil ALTID være nogen som ikke kan gennemføre fordi deres bil bryder sammen). Jeg vil gerne høre eksperternes råd omkring hvad der er det bedste valg til sådan et projekt. Man må også gerne være utro og foreslå andre bilmærker/modeller. Det er i øvrigt ikke af betydning om bilen har forjulstræk, baghjulstræk eller 4x4.
Mvh Lucas


