blyfri

[sode]

hej.
jeg har en volvo 444 k 1956 med en b4b motor,
spørgsmålet er,burde den ikke kunde køre på 95 okt.blyfri
motoren er jo udviklet i 1944,og dengang mener jeg ikke man tilsatte bly i benzinen

mvh.sode

[Ejstrupmark]

Hej der skal tilsættes blyastaning.

[Topper]

Hej.

Inden man begyndte at anvende det frygtelige bly i benzinen ovre i USA, anvendte man Alkohol.

Alkohol var nøjagtigt ligeså godt at anvende i benzin som bly og uskadeligt for levende væsner.

Bly derimod var SÆRDELES farligt for vores omgivelser og levende væsner.

Idag kan man ikke købe benzin med Bly (heldigvis), men i stedet for købe noget bly-erstatning, som jo ikke er bly.

Man er nødt til at tilsætte bly-erstatning i blyfri benzin til gamle støbejerns motorer med støbejerns topstykke.

Oktantallet skal også være tilpas højt for at undgå tændings bankning.

Oktantallet var generelt højere før i tiden, og de gamle motorer er generelt bygget til højere oktantal, og fungerer også bedst med det.

Mvh.
Topper.

[oakey]

Hej,

Det er rigtigt at man startede med at tilsætte tetra ethyl bly for at hæve oktantallet og dermed tillade højere kompressionsforhold i motorerne. Det højere kompressionsforhold betød at man kunne øge litereffekten og forbedre brændstof økonimien. Det er også rigtigt at man kan tilsætte methanol til bensin og derved øge oktantallet, - ren methanol har et oktantal på ca. 130.

Oktantallet er imidlertid ikke den eneste grund til at det er vigtigt tilsætte blyerstatning i den benzin der bliver brugt i ældre biler. Under forbrændingen bliver en del af tetra ethyl bly'et reduceret til rent bly. Dette bly sætter sig blandt andet på ventiler og ventil sæder og beskytter derved pakfladen. I mange gamle biler er indsugningsventilens pakflade i topstykket fræset direkte i (støbejerns-) topstykket. Hvis pakfladen ikke tilstadighed er beskyttet af sådan et lag bly vil den brænde og når den er brændt så får man også skader på ventilen. På et tidspunkt begyndte bilindustrien at indføre 'pansersæder' i topstykket. 'Pansersædet' erstatter den ventil pakflade der tidligere var fræset direkte ind i topstykket og består af en ring af legeret stål der bliver presset ind i en recess i topstykket, hvor ventilen skal pakke. Sammen med ventiler af en bedre stålkvalitet betød det at der ikke længere var brug for bly til at beskytte pakfladerne.

Bankning dækker over to fænomener: selvtænding og detonation.

Ved selvtænding starter forbrændingen af brændstoffet af sig selv (som i en dieselmotor) og dermed før gnisten i tændrøret. Effekten er dermed den samme som hvis tændingen er stillet for tidlig.

Detonation er en anden sag som kræver lidt forklaring. Under normale driftforhold vil brændstoffet blive antændt og en flammefront bevæger sig fra gnisten i tændrøret ud til de fjerneste områder i forbrændingskammeret. Det sker naturligvis hurtigt, men det vigtige er at brændstoffet forbrænder på én gang. Under forbrændingen stiger trykket i hele forbrændingskammeret og her er det at oktantallet kommer ind. Hvis trykket ved starten er højt og benzinens oktantal er for lavt vil trykket stige til et niveau hvor en resten af det uforbrændte brændstof forbrænder på én gang = detonation. Denne detonation sender en chokbølge igennem forbrændingsprodukterne der giver det karakteristiske ping når den rammer cylindervæg og topstykke. Denne chokbølge udsætter mekanikken for kræfter den ikke er designet til at optage og vil derfor efterhånden ødelægge motoren.

Bankning i motoren på grund af for lavt oktantal kan man i nogen grad kompensere for ved at ændre på tændingskarakteristikken (tændingstidspunktet) og blandingsforholdet (mere benzin). Det medfører samtidig at motorens maximum-effekt falder.
I moderne motorer (f.eks. den i min 850) er der bankesensorer placeret på motoren. Hvis de detekterer bankning (og det gør de før jeg hører det) vil motorstyringen forsinke tændingstidspunktet og levere en lidt federe benzinblanding. Det betyder at jeg kan køre på både 91 og 95 oktan uden problemer. Med lavere oktantal må jeg dog regne med en lidt lavere maximum effekt.

Jeg mener at Volvo var en af de første bilproducenter der indførte 'pansersæder' i deres topstykker, men hvornår det skete må andre i dette forum kunne svare på.

mvh

[sode]

hej tak for alle svarene,det var noget af en teknisk udredning.
jeg har ladet mig fortælle at i danmark begyndte man først at tilsætte bly i benzinen efter først i 50erne.
og at alle biler før den tid kørte blyfri,så min 444 burde også kunde køre blyfri.
mvh.sode

[Jesper Carlsson]

Hej
Jeg har en 740 GL 87'er med overdrive, og det er lige her problemet er!
Det er således, at når jeg trykker på knappen på gesrstangen for at gå i overdrive sker der faktisk intet; jo den lille lampe på instrumentbrættet lyser med et 5 tal, og det fornemmes, som om der sker noget, men omdrejningstallet falder ikke!
Nogle gange efter nogen tids kørsel (og overdrivet er aktiveret) går den lige pludselig "i hak" og kører således i 5te gear.
Men det er ganske uforudsigeligt hvornår det sker.
Er der nogle derude der har et godt bud på fejlen?
Mvh Jesper

[Morten VJ]

Jeg ville slå koldt vand i blodet, og tænke lidt over det.

Hvor mange km om året kører klenodiet??

Jeg har kørt på blyfrit i ca 35.000 km med en b20 motor der ikke var bygget om.
Og der var ikke noget voldsomt forøget slid, når man kontrollerede ventilafstanden.

Så alt det her med du skal have pansrede sæder, og ventiler, eller huske blyerstatning hver gang du tanker.
Det er vildt overdrevet!!

Det er baseret på biler der kører mange km om året, og der er ingen der vil stå med en eventuel klage på en motor der har brændt ventilerne.
Mange gange grundet misligehold.

Prøv med ren blyfri først, og kontroller din ventilafstand oftere en service intervallerne.
Bliver afstanden mindre meget hurtigt.
Så byg skidtet om således at den kan tåle brændstoffet.

Ellers kør lykkeligt videre!!!

MVH

Morten

[sode]

til morten
tak for svaret,det lyder fornuftigt i mine øre.
jeg kører ca.3000 km om året så jeg ser hvordan det forløber.
det med at tjekke ventilafstanden er det fordi di kokser til så afstanden bliver mindre.
mvh.sode

[VolvoSport]

Det med at ventilspillerummet skal kontrolleres, kommer af, at der jo ingen seperate ventilsæder er monteret i topstykket. Sæderne er fræset direkte i støbejernet. Når så du kører uden bly eller blyerstatning i benzinen, nedbrydes sædet stille og roligt, da der ingen "smøremiddel" er i benzinen.

Jeg har kørt Amazon B18 som ikke var ombygget til blyfribenzin, hvilket resulterede i at ventilerne skulle justeres flere gange om året og det endte med et totalt ødelagt topstykke. Jeg kørte ca. 25.000 km om året og motoren holdte i knapt 2 år. Jeg ved ikke om den tidligere ejer gjorde som jeg, men den gik perfekt da jeg købte den.
Da jeg efterfølgende monterede en nyrenoveret tunet motor med ombygget topstykke med rigtige ventilsæder var der ingen problem overhovedet og jeg kørte 70.000 km med den motor inden jeg solgte den.

Hvis du kører ca. 3000 km om året, så burde tilsætning af blyerstatning ikke betyde noget som helst i det samlede driftregnskab, da det jo kun drejer sig om sølle 7-8 tankfulde benzin.

Mvh Christian

[sode]

til christian
tak for svaret,jeg giver den lidt blyerstatning,det er nok det mest sikker.
mvh.sode