Hej.
Som flere sikkert ved, er jeg på jagt efter min næste bil. Jeg er ret sikker på at det bliver en V70.
Jeg var idag rundt hos diverse forhandlere sammen med en kammerat som også kører V70. Vi var i Randers, Silkeborg, Århus og Ålborg hos forskellige forhandlere for at se hvad der står rundt omkring og prøve lidt forskelligt.
Men til min overraskelse, står der ikke ret mange V70'ere med D5 og automatgear.
Vi fandt dog nogle stykker som kan være interessante. Der er et par 2006/2007.
Men så er der også et par stykker af den nye model, som kan være interessante. De er begge frikørte taxa'er. Men jeg har lidt spørgsmål omkring dem, som jeg er i tvivl omkring. Fælles for dem begge er, at de ikke er kommet ind endnu, men er på trapperne, så jeg har ikke set dem endnu.
1) Hvordan er gearkasserne på den nye model i forhold til den "gamle" model? Man ser jo næsten ikke en 2005/6 som ikke har fået skiftet gearkasse når de er frikørte. Som jeg har forstået det, går volvo ind og dækker noget/hele udskiftningen - ret mig hvis jeg tager fejl. Men hvordan er det på den nye model? Begge jeg har i kiggerten har den originale gearkasse - er dette et problem?
Den ene har udelukkende kørt lange ture med skolebørn 2 gange om dagen 5 dage om ugen. Og ikke andet.. Den står fejlfrit og meget meget flot. Det er en ældre dame som kører den.
Skal jeg være ligeglad med at den fortsætter med den originale gearkasse? Bilen har kørt 250.000 km.
2) Jeg har læst mig frem til at der er mange af den "gamle" model som døjer med noget snask i slangen fra turbo'en. Er dette også et problem man skal være ekstra opmærksom på med den nye model?
3) Jeg blev fortalt, at der er ventilerede sæder i den ene af 2008'erne. Jeg har ikke set det selv. Men hvordan fungerer det? Blæses der luft ind i sædet, eller?
4) Jeg regner med at skulle se den ene af 2008'erne engang i næste uge - den er ikke kommet ind endnu. Men er der noget jeg skal være opmærksom på når jeg ser den. Og er der nogle ting jeg skal se eller spørge ind til som man skal være sikker på er iorden?
Jeg håber at kunne få lidt gode råd fra jer. Jeg har brugt søgefunktionern, men syntes ikke jeg rigtig kan finde noget omkring den nye model. Den ene af 2008'erne kunne godt blive min næste bil hvis alt er som det skal være tror jeg. Så jeg vil gerne være optimalt forberedt til når jeg skal se og prøve den.
På forhånd tak.
Mvh.
Morten



