Hej Volvo folk
Jeg blev for et års tid siden den lykkelige ejer af en 740 GLE fra 88' (USA model). Den har kørt upåklageligt indtil starten af denne uge hvor jeg begyndte at køre til odense dagligt, ca. 50 km hver vej..
Jeg lagde mærke til at den periodisk lyste svagt i de fleste kontrollamper under kørslen. Da jeg forleden var på vej hjem, skulle jeg holde for rødt og da jeg koblede ud og bremsede slukkede/døde bilen.. Prøvede at starte men den var helt død. Efter ca. 10 min prøvede jeg igen og den kunne lige præcis nå at starte. Efter 5 km skete der det samme da jeg skulle dreje. Denne gang kunne batteriet ikke hive den igang og jeg måtte trækkes de sidste 800 meter hjem... Først tænkte jeg generatoren eller batteriet var stået af, men har målt spændingen med slukket/tændt bil(2500rpm) og den hed 12v/14v. Nu tror jeg istedet at der er en dårlig stel forbindelse et sted! Men hvor?? Når jeg starter bilen (med et andet batteri) er der stadig svagt lys i flere kontrollamper, dog lyste min service lampe + håndbremse lampe "normalt". Så prøvede jeg at gi den nogle omdrejninger og så gik de svage lys ud, og de 2 andre lamper lyste stærkere..! Kan jeg "nøjes" med at finde den dårlige stelforbindelse eller er der også problemer med generatoren?
Håber at nogen har et forslag..
Mvh.
Morten



