Hej alle,
Min kære kones 945T fra 1998 er ved at runde de 300.000km.
I de sidste par år har den kun været brugt til småture, men efter min kone har fået nyt job er den sat på arbejde igen.
Den har aldrig givet os de store problemer, men nu da den er kommmet i daglig drift er den begyndt at 'snakke'.
Når man kører over brosten eller tilsvarende belægning kommer der en lav 'skramlen' fra undervognen.
Det er svært at bestemme hvor lyden kommer fra, men jeg tænker gummibøsninger, kugleled eller top lejet i McPherson.
Den må gerne holde et par år mere så jeg har tænkt mig at give den en sidste 'work over' før min kone skal have sig en ny, brugt S80.
Derfor:
Er der nogen her i forum der ved hvad der bliver slidt og hvad der bør skiftes i undervognen på en sådan 945?
Valget kunne naturligvis være at skifte alt gummi og alle ophæng som jeg har gjort på min egen 850T, men 945'eren skal kun holde to år mere og uanset hvad jeg gør ved den vil den stadig være 0 kr værd når jeg skal af med den.
Jeg skal nævne at intet i undervognen, bortset fra støddæmpere og servo styring er blevet skiftet siden vi købte den fra ny.
(Servo styring er 10.000km/2 år gammel)
Mine 245'ere fik skiftet gummibøsninger i bagtøjet hver ca 120.000 km. Da var de fuldstændigt udslidte. Det ser ud til at være helt anderledes med 945.
Alle bud og spørgsmål er velkomne.
/oakey

