Kingo skrev:Service var incl. softwareopdatering - tror du jeg kan regne med at det betyder at al software er opdateret som du beskriver? (Mjukvare styrenheter nedladdning hedder det på regningen)
Som det er beskrevet her, så ja.
Det er svært at sige, om der kommer opdateringer til 10-11 år gamle biler. Det ved jeg for lidt om Volvos praksis til at kunne sige noget om. Men en del funktioner "dør" eller ændres i computerne som tiden går. Der kan komme diverse påvirkninger af elektronikken: fejl i strømforsyningen, tordenvejr, kørsel under højspændingsledninger, parkering i nærheden af radaranlæg eller radio-TV antenner, transformatorer osv. osv. Og her kan en opfriskning af softwaren være på sin plads, så man får alle funktioner til at opføre sig som oprindeligt tiltænkt.
Når man udvikler software, så kan man få det sikkerhedscertificeret, så det lever helt op til de specificerede krav hele tiden og hver gang. Men det er en meget bekostelig affære, og er heller ikke nødvendigt til biler. Hvis vi sammenligner med det man laver til passagerfly, så duer det jo ikke at softwaren "går i stykker" eller opfører sig som Windows, som jo kan stille de mest åndssvage spørgsmål på de mest kritiske tidspunkter. Sådan noget går ikke i flyindustrien, hvorfor man får den certificeret efter særlige retningslinier. Så man kan være helt sikker på at den opfører sig ens uanset hvad.