Hejsa kære Volvo-godtfolk!
ABS og Tracks lamperne er begyndt at lyse periodisk. I to hele dage kan de være slukket, så tændt de næste par dage, og nogle gange slukket i starten af køreturen hvorefter de tænder. Andre gange lyser de til en start, og slukker efter noget tid. Dvs intervallerne varierer mellem 1 minut og flere dage.
To - tre gange har jeg desuden bemærket, ved tydelige rystelser i bremsepedalen, at ABS'en har aktiveret under let opbremsning på knastør vej. Dette er sket ved ca 40 km/t og ved rullefart (5 km/t hen mod lyskryds), både med og uden tændte ABS / Tracks lamper!
Har nogen på baggrund af ovenstående symptomer en god ide om hvor jeg skal starte? Følere, styreboks eller noget helt andet?
P.S. Denne periodiske fejl bemærkede jeg første gang et par dage efter at jeg havde skiftet skiver+klodser foran...
Mvh
Jesper




