Forreste højre hjulleje på min V70 TDI 1999 er begyndt at knurre lidt.
Jeg har haft bilen i et lille halvt års tid (Hentede den i Tyskland), er meget glad ved den, og mener at kunne læse mig frem til at denne er en af de ganske få typiske fejl ved dem.
Der ser ikke ud til at være de store ben i at skifte det så vidt jeg kan se. (Man kan vist nøjes med at løsne støddæmperbenet uden at skulle skille bære- og styrekugler ad).
Jeg var så ude ved Autohuset Vestergaard i Odense (Den "lokale" forhandler)og hørte på prisen for et leje...
Beløbet var 2367Kr.! (Eller kun 2317Kr., jeg hører ikke så godt når det sortner for mine øjne...)
Jeg vil gerne køre originalt, men jeg kan købe 4 lejer i BILTEMA for de samme penge? (Og stadig have penge til at købe Torx-toppene...)
Her er det så spørgsmålene melder sig:
Kender nogen et billigere sted at købe et originalt leje? (En anden dansk forhandler, evt Volvo i Flensborg?)
Hvor ringe er lejerne i BILTEMA? (Det gamle originale holdt lige over 200.000km., og det er jo ikke så svært at skifte, ser det ud til?)
Jeg håber nogen kan komme med nogen råd og erfaringer.
Jeg arbejder selv med fremstilling af maskindele og er af personlig erfaring klar over at det meste Kina-halløj er lige præcis det: Kina-halløj.
Men det kan jo være at en hvis forhandler laver liiige gode nok penge på sine lejer?
På forhånd tak.
Magnus






