I dag vågnede jeg så op til at min trofaste Volvo 740 fra 1991, som har fragtet mig trofast i mange mange år, er blevet stjålet. Jeg er så PISSE irriteret over det, og hvis den ikke dukker op ender det med jeg skal have min tredje Volvo. Tænk at 2 Volvoer er nok til 20 års kørsel (210 og 740)
Jeg har søgt en del på diverse sider og jeg synes at læse en tendens til at mange kritiserer 850'eren? Er det korrekt? Jeg synes mange skriver om reperationer, som er dyre, og i stedet anbefaler folk V70 og enkelte steder endda 740/940?
Jeg er i en prisklasse omkring 50 kilo, og her er de fleste modeller jo 850'ere, men jeg gider sgu ikke betale for diverse reperationer. Samtidig er der jo V40, men den ser for fransk ud til mig og jeg har hørt fugle synge om at man skal undgå V40'ere fra før 1998? Men en god bil er jo en god bil, så hvis V40 er bedre end 850 er det i den retning jeg vil kigge.
VIl jo aller helst bare hve min gamle trofaste 740 tilbage, som ikke engang har gået 400.000 endnu, og som tragikomisk nok blev nysynet for 4 uger siden, men som tiden går svinder håbet?





