Da jeg overhovedet ikke har erfaring med 4x4 vil jeg gerne søge råd på dette site.
Så jeg har flere ting at spørge om
Der er en knurrende lyd fra bagtøjet. Først troede jeg det var et leje der var gået, men da vi fik den på liften og drejede baghjulene rundt kunne vi høre det var fra bagtøjet.
Der er ingen olie på ydersiden af bagtøjet og der er masser af olie i bagtøjet. Jeg ved intet om hvornår olien sidst er blevet skiftet
Kan jeg forvente af den knurrende lyd forsvinder, hvis jeg skifter olien? Eller skal jeg til at bekymre mig over et slidt bagtøj?
Jeg vil prøve at skifte olien, og har en olie til manuel gearkasse og bagtøj der overholder gl4/gl5 gearolie normer. Tykkelse 75w90.
Kan jeg bruge det på bagtøjet? Og kan jeg bruge det samme i vinkelgearet?
Efter meget søgning i flere tråde kan jeg forstå at det er vigtigt at skifte olien på automatgearkassen for hver 60.000 km.
Hvilken olie skal jeg bruge til den?
Der nævnes også også Viskose kobling og Haldex kobling.
Jeg er ikke klar over hvilken min kører med. Hvordan finder jeg ud af det?
Og er det koblingen mellem motor og gearkasse, eller er det en kobling der sidder i vinkelgearet?
Der sidder en "gummikobling" eller lignende foran bagtøjet. Hvad er det?
Der sidder også en lille boks under vinkelgearet. Hvad er det?
Mange spørgsmål, og jeg har tænkt mig at købe en Haynes bog over bilen, men så vidt jeg kan konstatere så kan jeg ikke købe en til XCV70awd, men "kun" en til V70.
Ps. Er der en der kan give mig Bosch nummeret på tændrørene der passer på en B5254T. Nummeret fandt jeg på tandremsdækslet, og går ud fra at det er type nummeret på motoren.
Jeg håber der er nogle der ved en masse derude.
Jørgen.



