Jeg har luret herinde noget tid og læst jeres begavede indlæg og interessante diskussioner. Nu har jeg et spørgsmål, jeg vil dele med medlemmerne af dette forum.
Jeg kører i dag en nyere Volvo V50 1.6 D S/S, men synes efterhånden motoren er lidt sløv og pladsen bagi trang, så jeg har kig på en 2. generations V70. Med andre ord: En ægte Volvo.
Helt konkret en V70 2.4, 170 aut. (indreg. 2006). Bilen har kørt 92.000 km. med samme ejer og fuld historik med alle service overholdt hos Bilia. Mørk læderkabine. Fremstår virkelig pæn og velholdt. Sælges med 6 mdr. fuld garanti. Den står til knap 200.000 kr. hos forhandleren.
Hvad mener I om prisen? Rimelig/høj/lav?
Derudover jeg lidt usikker på, hvad sådan en ældre bil ved koste i fremtidige udgifter til service.
Jeg er indstillet på, at den med tiden vil være dyrere i udgifter til syn/service mv., i forhold til min nuværende bil, men måske dette forums kyndige medlemmer kan gøre mig lidt klogere på, hvad jeg bør frygte/forvente i forhold til større reparationer og udskiftninger osv.
På forhånd tak.



