Jeg har fået en V70 D5 fra '03. Den har kørt 250.000 km. Den tidligere ejer har fortalt mig at den nok skal have skiftet nogle indsprøjtningsdyser. Bilen kører fint når den er startet, men den lyder ikke godt når den skal startes. Den er ca. 2-3 sekunder om det, og det lyder som om det er hårdt for den at komme igang.
Efter at have læst mange indlæg om det samme problem herinde, så er jeg kommet frem til at det nok er nogle dyser der skal skiftes.
Den tidligere ejer siger også at han tidligere har haft det samme problem, og dengang fik skiftet 2 af de 5 indsprøjtningsdyser, og så startede den fint igen.
Det betalte han 15.000 kr. for. Jeg har ikke råd til at få skiftet 3 dyser hvis det koster 15.000 at skifte 2 stk.
Så nu har jeg fundet dem på nettet til ca. 1700,- kr. pr. stk.
Mit eneste problem er at jeg ikke ved hvordan man skifter dem.
Er der nogen herinde der kan forklare mig hvordan man gør og hvad jeg evt. skal være opmærksom på?
Eller endnu bedre... nogen der kan sende mig et link til en youtube video der viser hvordan man gør?
Eller er det noget man ikke skal begynde at rode med selv?
Har aldrig før kørt Volvo, men er allerede meget imponeret over denne side og al den hjælp man kan finde herinde.
(Min instrumentbord er også helt sort, men har allerede fundet hjælp herinde til at løse det problem
På forhånd tak for alle kommentarer!!!


