Hej med jer
bilen er en 850er 2,5 GLT fra 94 med automatgear.den kører ca 200-250km om dagen, siden jeg fik den i januar og har kørt ca 225000km i alt lige pt.
Den har nu kogt ved køkørsel 2 gange, men med et godt stykke tids mellemrum. Jeg forstår ikke helt hvorfor. Den bruger ikke meget vand, måske ca en stor thekopfuld på 14 dages tid, max.
-Der er er IKKE olie at se i kølervæsken i ekspansionstanken
-Der er IKKE vandsnask at se på oliepind eller på olielåget/dækslet (eller andre steder)
-Der er IKKE hverken blå, hvid eller sort røg nogle steder.
-Der er heller ingen synlige lækager.
Jeg synes ikke at kunne konstatere at det hjælper synderligt på temperaturen at have maks varme og blæs på, det synes snarere som om bedste afkøling sker når jeg får lidt fart på så der kommer luft ind.
Blæseren kører fint nok efter noget tids stillestandstomgang, så går den i gang, omend kortvarigt, ved ikke om det er meningen den skal blæse konstant når motoren bliver meget varm?
Ovenstående får mig umiddelbart til at formode at det ikke er toppakningen den er gal med? eller er det blot ønsketænkning?
vi har for ganske nylig skiftet køler og termostat.
Der er noget sæbeagtig film/hinde på forrude og forreste sideruder og ligemeget hvor meget jeg gnider og gnubber og tørrer af, kommer det igen. Men samtidig må jeg også konstatere at varmen fungerer fint, den afdugger rent faktisk forruden når jeg har den på maks blæs og med maks varme (og det er varm luft der kommer ud). Der lugter af og til en smule af kølervæske igennem luftkanalerne, når varmen vel at mærke er tændt. Der er dog ikke vådt i fodbrøndene/på tæpperne. Kan det være mit varmelegeme der er defekt? Og vil det evt kunne forårsage overophedning?
Det skal påpeges at bilen egentlig har aircondition, men det fungerer ikke, der er med sikkerhed en utæthed i airconkøleren, kan det have en indvirkning?
Og noget helt andet, som dog måske kan være relateret alligvel: Det lader til at bilen kører i "nødprogram", den er sløv i speederrespons og acceleration. Er der nogen der kan fortælle mig hvordan jeg finder ud af om den ER i et nødprogram? Og i så fald hvordan jeg får den ud af det igen?
Jeg håber i kan hjælpe, for jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte og hvad der kan være galt - men vil selvsagt gerne undgå at skifte (dyre) dele unødigt, derfor dette indlæg.
på forhånd tak for hjælpen
mvh
Nikolai



