Hejsa
Min S40 T4 fra '98 er ved at drive mig til vandvid.
Den hakker under kørsel og hopper op og ned i tomgang, det er primært når den er driftvarm. I går aftes døde den helt på motorvejen og ville slet ikke starte igen.
Jeg har haft den oppe hos Autohjørnet i espergærde her på sjælland flere gange og de har været det hele igennem snart. Jeg orker ikke flere værkstedsregninger. Indtil videre har de skiftet følgende: begge tændspoler, tændrør og begge lambdasonder. De har også renset stikforbindelserne på ecu'en. Efter den kom hjem fra værkstedet kørte den som den skulle bortset fra at den gik ud nogle gange, det var helt tilfældigt hvornår den gjorde det, men man kunne bare starte den igen med det samme. Den har så kørt således i godt en måned men som skrevet døde den så helt i går. Værkstedet fortalte mig at hvis den begyndte at hakke igen så var det katalysatoren der var defekt. Jeg har kigget på ebay og kan få en fra tyskland for lidt over 2000.-
Hvad er jeres vurdering?
På forhånd tak og med venlig hilsen
Simon Klint


