Jeg har en 2003 V70D5 med 335000 km på bagen. I ferien holdt klimaanlægget op med at virke efter ca. 3 timers drift. ( lang varm tur ) Efter en pause kunne det så køre et par timer igen. Den havde lige fået Airconservice inden ferien. Efter en tur tilbage til mekanikeren, kunne det konstateres at kondenseren ( den store køler forrest ) var utæt i det ene nederste hjørne, stor plamage af olie og sporstof, måske efter stenslag, sige han. Den skal skiftes om 14 dage. Da der kun var mistet 90 gram kølemiddel mener mekanikeren ikke det er årsagen til kølestoppet, og han har sikkert ret.
Hans erfaring er imidlertid at denne fejl ofte skyldes kompressoren, som er træt. Anlægget kan stadig køle her efter en måned, men nu stopper det efter ca. 1 1/2 timer, så køler det ikke luften mere, før det har hvilet sig og genstartes. I de 4 1/2 år jeg har haft bilen har kompressoren ind imellem skramlet fælt i 2-3 sekunder første gang den kører efter nattens stilstand. Måske er det en ide at skifte kompressoren, som er den originale, nu der alligevel skal arbejdes på det, hvad siger I som har erfaring med den slags ting ??



