Kingo skrev:Skiftede du selv ABS ringen? Og hvis ja var det til at gå til?
Har min mistænkt for at være flækket - den knaser/ryster lidt når jeg drejer fuldt ved lav hastighed.
Og forleden satte den en fejl på venstre hjulsensor - og vist også lidt ABS et par dage inden.
Kan se at man kan få ringen til under 100,- i biltema - nogen der ved om den dur?
Jeg fik det lavet hos Autohjørnet mens jeg kiggede på. Men har man remedierne kan man sagtens selv lave det. Nu sad min drivaksel i venstre side særligt godt fast i navet, så de måtte have den helt store aftrækker på, men i højre side gik det efter bogen:
- Af med hjulet
- Skru bolten i drivakslen ud
- Skru møtrikken til nederste hjulophæng af og adskil nav og bærearm. Denne opgave kræver noget specialværktøj eller intelligent arbejde med en eller flere donkrafter og måske en længere jernstang.
- Derefter adskiller man nav og drivaksel ved at slå på drivakslen med en hammer og en passende mindre jernstang indtil man kan få drivakslen fri så man kan arbejde på den
- Så fjerner man gummibøsningen (køb en ny) og ABS ringen bankes af. Den flækkede ring er nem at få af, men den anden som ikke var flækket var ret svær at få banket af. Jeg fik skiftet begge sider
- Al rust fjernes der hvor ABS ringen har siddet, og der var rigtig meget gravrust, og den nye ring skal ikke bankes på plads men skal glide på plads og derefter limes på og gummibøsningen sættes på.
Det er rusten på selve drivakslen, der ekspanderer under ABS ringen, der får ringen til at knække. Der var også rust på ringene og takkerne, men ikke nær så meget som på drivakslen.
Jeg ville ikke spare penge på sådan en del. Jeg ville købe denne:
http://www.bildeleshop.dk/mapco/2040341, men den kan sikkert også købes i DK. Volvo original koster 400 kr.
Det er helt almindeligt at ABS ringen knækker.