Nu lyder det lidt drastisk det med at chiptune en 140 hk motor til 188 hk. Men det er B5244S2 og S motorer vi snakker om med elektronisk gasspjæld, og den eneste forskel på de to er at i 140 hk motoren åbner gasspjældet kun halvvejs. I 170 hk udgaven åbner det helt. Denne ændring koster ikke 3.500 kr. hos en Volvo mekaniker med VIDA abonnement.
Jeg tvivler stærkt på at en BSR tuning kan få den op på 188 hk. Nu er Volvo ret konservative i deres hk angivelser, så få lige tjekket hvad bilen yder nu inden du ændrer noget. Hvis motoren ellers er i orden vil jeg skyde på den kan få 180 hk. Det er trods alt en sugemotor. Og at man kan hente så mange ekstra kræfter ud af en sugemotor er kun muligt når gasspjældet ikke åbner helt
Der er delte meninger om BSR. Jeg har en konkret oplevelse, hvor det ikke virkede efter hensigten. Claus' BSR virker til gengæld på en 2,4T. Til gengæld virker Autotech for mig.
Kan man opdage en chiptuning? Ja, det kan man, men det kræver at man sætter VIDA på bilen. Her vil der komme en fejlkode som meddeler at checksummen for motorstyringen er forkert.
Hvorfor chiptuning? Fordi det er sjovere, fordi en overhaling gøres sikrere, fordi den kraftigere motor gør det nemmere at sno sig i trafikken. Man må tune sin bil op til 20% mere end standard uden at man får vrøvl med T&S. Bilens afgiftsmæssige identitet må ikke ændres. Hvorfor skulle Volvomanden med VIDA abonnementet indberette noget som helst? T&S eller forsikringen kan da bare ringe til NSA, så kan de få alle oplysninger
Og alle Volvo motorer er groft overdimensionerede, så de kan sagtens holde til en smule effektforøgelse. Gearkasserne kan også.
Så er der skrønen med at en chiptunet motor kører længere på literen. Det gør den altså ikke! Motorens virkningsgrad ændres ikke, der kommer flere hk til rådighed, så hvorfor ikke udnytte dem. Og udnyttes de koster det benzin. Energiregningen som kan laves over en specifik bil har flere faktorer, som ikke ændres ved en chiptuning:
1. bilens vægt er den samme
2. bilens luftmodstand er den samme
3. motorens virkningsgrad er den samme
En chiptuning sørger for at der kan komme mere benzin og luft ind i forbrændingskamrene end der kunne før, så der kan prduceres nogle flere hypheste. Det giver ikke en bedre økonomi, hvis man bruger mere energi.
Nogle chiptunere kan optimere hele motorens styring ved en såkaldt mapning, hvor man i en rullestand måler på alt. Denne mapning øger motorens virkningsgrad marginalt, så efter en sådan optimering vil man kunne opnå en besparelse, hvis kørselsmønstret forbliver uændret, altså at man ikke bruger de ekstra hk til noget. Men nogle optimeringer stresser så andre dele af motoren, fx hæves trykket i dieselmotorers common rails med 2-300 bar ved en sådan optimering, så der må ikke være svagheder i det system.
ad. 2: Gearkassen skal skylles (12 liter gearkasseolie) og den skal nulstilles i adaptionen med VIDA.
ad. 1: Du skal have tjekket at antennekablerne sidder fast i antenneforstærkerne. Du bliver nødt til at pille beklædningen af oppe over begge bageste sidevinduer for at komme til antenneforstærkerne. Hvis du har "varmetråde" i begge sider er der antenner i begge sider. Når man skifter pærer i baglygterne kan man nemt komme til at trække i antenneledningen så den hopper ud af antenneforstærkeren.
ad. 4: Flere har hentet alverdens stumper til Volvo i Sverige. Så hvis du kan få fat i en læderstue skal du bare gøre det.
http://bildelsbasen.se er et godt sted at lede. Jeg ved dog ikke om airbag'en i forstolene skal håndteres med VIDA, eller om du bare kan tilslutte.
Husk når du piller ved bilens elektriske system og især med de ting som har indflydelse på airbag funktion, at du skal fjerne strømmen fra bilen på denne måde:
1. Vent mindst 10 minutter efter du har slukket den. Bilens el-system skal i sleep-mode.
2. Fjern kablet til minuspolen på batteriet
3. Lav det du vil lave
4. Når du igen tilslutter batteriets minuspol til bilen skal tændingsnøglen være drejet om på II. Derved forhindrer du alskens mærkelige fejlkoder, især fejlkoder der relaterer til bilens SRS system.