Nej, AGM batterier er konstrueret på en speciel måde. Dit link viser hvordan Bosch gør. Det giver en række fordele:
En dybdeafladning ødelægger ikke batteriet. Det kan lades helt op igen ved at bruge en intelligent lader eller hvis din generator er forsynet med en intelligent regulator
Det kan tilføres en større ladestrøm (op til 5 gange), så batteriet lades op hurtigere.
Det er glimrende som startbatteri, da det kan levere en høj strømstyrke (ampere) øjeblikkeligt
Det har en meget lav indre modstand.
Det har en lang levetid.
Det er vedligeholdelsesfrit. I AGM batterier er indbygget en lille kemisk fabrik, hvor knaldgassen omdannes til vand.
Det har en mindre tilbøjelighed til at sulfatere
Det kan "stå stille" i længere tid uden afladning
Lavere vægt.
Ulemperne er, at det indeholder lidt mindre energi (Ah) end et traditionelt batteri og at fremstillingsomkostningerne er noget højere. Og det er mere følsomt for overopladning.
Man skal altså ikke montere et AGM batteri, hvis ikke laderegulatoren kan håndtere det!
Imidlertid er alt ikke lyserødt for AGM batterier. Mange har haft dårlige erfaringer med dem, men mange har også haft dårlige erfaringer med almindelige batterier. I sidste ende handler det om vedligeholdelse. Hvis man sørger for, at batteriet får den rigtige behandling, vil det kunne holde i rigtig, rigtig mange år. Uanset om det er AGM eller almindeligt. Batteriet bliver ødelagt om sommeren, hvor det udsættes for varme, som er skadeligt for batteriet. Om vinteren viser fejlen sig så, da driftsbetingelserne er meget mere udfordrende.
Man må afgøre med sig selv om det er værd at købe et AGM batteri. Jeg bruger et AGM batteri på 90 Ah, som indtil nu (7 år) ikke har givet anledning til bøvl. Det blev dog udfordret da min laderegulator ikke virkede ordentligt. Men det blev fixet, og alt er OK igen.
Jeg bruger AGM fordi jeg om vinteren bruger motorvarmeren 30-45 minutter før jeg skal ud at køre. Den bruger 10-12 A, hvilket vil sige at kapaciteten på batteriet falder med 5-9 Ah. Denne kapacitet skal jo genskabes ved opladning, hvilket kan ske i løbet af ca. 10-15 minutters kørsel. Et normalt batteri kan modtage ladning på ca. 10% af kapaciteten, så med et traditionelt blybatteri ville genopladningen have taget mellem 35 og 60 minutter for et 90 Ah batteri. Og det er derfor jeg bruger et AGM batteri.